Om lørdagen spiller jeg badminton med min far i den lokale hal, der hvor jeg bor. Det er noget vi har gjort i mange år. Det har nemlig lavet det sådan, at man bare kan melde sig på en bane, og så kan amatører og andre der har lyst, komme ned og spille om lørdagen. Så det har vi altid hygget os med. Så plejer vi at tage hjem og spise middag sammen bagefter, og se håndbold på sofaen. Det er virkelig en god tradition. Men til sådan noget, skal man jo også bruge noget badminton udstyr. Her den anden dag, da jeg skulle ind for at bestille nogle fjerbolde på nettet, tænkte jeg lige, at jeg ville gå ind og se, om jeg kunne finde nogle billige ketsjere. Min ketsjer er nemlig ved at være lidt halvgammel, så jeg kunne godt trænge til en ny. Men det skulle kun være, hvis jeg kunne finde nogle billige ketsjere.

fjerboldeSpare penge ved at købe over nettet

Jeg har faktisk før bestilt badminton udstyr på nettet, fordi man tit kan være heldig at finde det billigere. Det er også derfor, at jeg altid køber mine fjerbolde på nettet. Både fordi de fjerbolde man kan købe online er meget bedre, end dem man kan købe ude i hallen, og så også fordi man kan få dobbelt så mange, som man kan få i sportsbutikken til samme pris. Egentlig kunne jeg være ligeglad, da det er min far, der sponsorerer vores boldforbrug. Men man er vel jyde, og derfor lader jeg aldrig en god handel gå min næse forbi. Nogen gange får man jo ligefrem et kick ud af at spare penge. Jeg kan i hvert fald blive helt høj af at lave en god handel nogle gange. Og så synes min far jo også det er fedt, at spare lidt, hvor man kan.