Dyk ned i verdens største marinepark

Har man set Disney filmen Find Nemo, så har man måske også hørt om det kendte sted. I Australien kan man tage på en dykkeroplevelse i et af verdens største økosystem, Great Barrier Reef. Koralrevet er nemlig et hjemsted for mange forskellige fiskearter og koraller og er en smuk oplevelse at se. Det er næsten som at dykke i et akvarium, fordi der er så mange farverige fisk, koraller og havplanter. Derudover er Great Barrier Reef hjemstedet for en hel del skildpadder og forskellige hajarter. Koralrevet er 2300 kilometer langt og kan virkelig siges at være et dykkerparadis. Er man derfor i Australien eller planlægger en rejse til Australien, skal man ikke gå glip af denne oplevelse. Den bedste tid at dykke i Australien er mellem juli og november, pga vandets sigtbarhed. Vindene er nemlig kraftigst fra januar til juni pga orkansæsonen.